Ude liv.

Traditionen tro er vi allerede igang med næste eventyr. Den næste tur bliver forhåbentlig East Highland Way. Den tur kommer ligesom til at smede de tre sidste ture sammen, ved at gå fra Fort William til Aviemore. Den tur bliver mere krævende når det gælder navigering, da turen stort set ikke er markeret med stave, så den kommer til at stå på kortlæsning og GPS. Turen i sig selv skal ikke byde på de store udfordringer udover kortlæsningen. Det er heller ikke helt nemt med med overnatningen, da der er langt imellem B&B på den her nye rute. Hvis alt andet glipper kan vi bruge et firma til at ordne det hele for os, men det er en lidt dyrere løsning, men jeg vil bruge min fritid til at tjekke nettet og se om vi selv kan klare opgaven med planlægning.

Turen til Aberdeen gik let og elegant, selvom 4,5 time på røven er lang tid når man er vant til at vandre.

I Aberdeen søgte vi straks til vores gamle værtshus The Cocky Hunter, det var blevet til McGintys Food n´ale. Der tog vi lidt og spise og en sidste øl i Skotland.

Så listede vi hen og tog lufthavnsbussen til Dyce hvor det stod på det sædvanlige checkin og pakken om. I lufthavnen snuppede vi det sidste måltid i Skotland inden vi boardede vores fly til Holland.

I Holland var det tid til at sige farvel og tak for 8 dejlige dage, vi skulle nu hver sin vej. Lars skal hjem, jeg skal lige købe en gedeost til datteren. Efter afslapning i terminalen gik turen planmæssigt hjem, hvor jeg brugte tiden til at gennemleve vores tur endnu engang.

Efter morgenmaden gik vi rundt i byen og slappede af. Vi kiggede også ud på den campingplads hvor vi overnattede sidste gang. Den er nu nedlagt og udlagt til natur område.

Så var det blevet tid til lidt øl og købe gaver til dem derhjemme.

Vi tog en let middagsmad og tjekkede derefter de lokale outdoor butikker ud. Og fik en lille øl.

Aftensmaden blev indtaget på Cairngorm Hotel. Efter mere afslapning og brusebad, er vi ved at være klar til at komme hjem. Så vi starter hjemrejsen imorgen klokken 7.30 med Megabus til Aberdeen.

Efter morgenmaden gik vi ud i lækkert vejr og efter 5 km måtte jakken af. I Nethy Bridgevar der gensyn med bænken og den lokale SPAR.

Der spiste vi den cupcake vi havde fået af vores værtinde.

Resten af turen til Boat of Garten forgik på plane stier, med fint underlag. Der tog vi toget de sidste par kilometer ligesom sidst.

Aviemore ligner sig selv, men er vokset, her bor vi de næste par dage på et pænt B&B/hotel. Til aftensmad fik jeg endelig Haggis

Efter et par kolde og en god sludder var det på hovedet i seng.

Efter den fyldige morgenmad måtte vi ud i regnvejr, ikke nok med at det regnede, stien gik også stejlt opad og var ekstremt mudret. Møgbeskidt nåede vi Grantown N Spey, men lige inden byen mødte vi den unge dame vi boede hos for tyve år siden, hvad er chancerne for det? Efter en lille hyggelig sludder travede vi videre til vores B&B : Brooklyn.

Efter et bad gik turen for mit vedkommende til den lokale tatovør: Dimitri, en fin rustik fyr med damp, der taler som et maskingevær, men tatovere, det kunne han. Så jeg fik min fine skotske waymarker.

Derefter fandt vi traditionen tro et sted at spise, hvorefter det var hjem og sove.

Vi startede ud med den store morgenmad igen og så at vejret var en del bedre en lovet. Faktisk regnede det slet ikke hele dagen. Denne del af turen var helt flad og bød ikke på de store udfordringer. Vi så en del bryggerier der var lukkede for besøgende. Vi så også en del af de gamle stationer der er lukkede, men smukt resturerede.

Vi gik direkte til vores overnatning, et smukt restureret hovedsæde for den oprindelige ejer af Cragganmore distelleriet, som desværre også var lukket for besøgende. Den nuværende ejer tog imod os ved hoveddøren og førte os igennem et viktoriansk vidunder af et hus. Ligemeget hvor man kiggede hen fik man øje på et eller andet spændende. Aftenens menu var kreeret af ejeren selv som er kok.

Efter maden indtog vi kaffen i pejsestuen, hvor vi læste lidt om hovedsædets historie, hvorefter vi gik i seng med mange indtryk fra huset og den gode mad i tankerne.

I dag stod vi op til et lækkert morgenmåltid gik vi op til Speyside Cooperage.

Siden første gang vi vat i Skotland havde vi snakket om at tage op og se dette sted. Det var en meget spændende rundvisning hvor vi fik et godt indblik i hvordan de behandler de tønder de bruger.

Efter dette besøg tog vi bussen til Dufftown for at se et bryggeri og gå på cafe. Bryggerierne var lukket for besøgende grundet mangel på personale, og der var ingen cafeer åbne i Dufftown. Så meget for det skotske whisky hjerte som Dufftown kalder sig.

Tilbage i Craigellachi spiste vi til middag på The Copper Dog. Dyrt, men godt. Derefter tog vi en tasting menu på Highlander Inn og besluttede at spise aftensmad der sammen med Louise. Derefter stod den på en lille middagslur, bare lige for at klare hovedet efter whisky og øl. Aftensmaden stod på en masse snak igen om gamle dage og fremtiden osv. Så sagde vi farvel til Louise for denne gang og tøffede hjem til vores B&B for at sove inden morgendagens gåtur. Det ser ud til vi kommer til at gå i regnvejr, men nu må vi se.

Vi startede med skotsk morgenmad på hotellet. God mad. Derefter listede vi ud i godt vejr, lækkert, men koldt i solskin. 502 meter opad og 408 meter nedad, fordelt på 20 kilometer, gået på 4,5 time. Vores B&B var et lækkert sted med whisky på værelset. Vi smuttede efter badet ned og spiste på en af de lokale pubs. Så skulle vi over og se Craigellechi Bridge.

Efter det smukke syn smuttede vi tilbage til pubben hvor vores veninde Louise havde sat os stævne. Vi fik en sludder om gamle dage, hvad vi lavede og hvad vores børn lavede. Efter farvel smuttede vi hjem til en kop kaffe, så må vi se hvad vi skal lave i morgen.