Blog Image

Ude liv.

Udeliv og udstyr.

Se mine erfaringer.

Hvis jeg er på tur med min Garmin Inreach Mini 2 kan du følge mig her:

http://share.garmin.com/mtjj

SSW 12/4-22

Speyside Way 2022 Posted on 18/04/2022 21:38

Vi startede ud med den store morgenmad igen og så at vejret var en del bedre en lovet. Faktisk regnede det slet ikke hele dagen. Denne del af turen var helt flad og bød ikke på de store udfordringer. Vi så en del bryggerier der var lukkede for besøgende. Vi så også en del af de gamle stationer der er lukkede, men smukt resturerede.

Folk og flod
Lys for enden af tunellen
Dalmunach Distellery
Meget lille landsby

Vi gik direkte til vores overnatning, et smukt restureret hovedsæde for den oprindelige ejer af Cragganmore distelleriet, som desværre også var lukket for besøgende. Den nuværende ejer tog imod os ved hoveddøren og førte os igennem et viktoriansk vidunder af et hus. Ligemeget hvor man kiggede hen fik man øje på et eller andet spændende. Aftenens menu var kreeret af ejeren selv som er kok.

Fisketerrin med laks
Lamme loin med kartoffel og årtidens grønt og rødvinssovs
Udvalg af skotsk ost med kiks

Efter maden indtog vi kaffen i pejsestuen, hvor vi læste lidt om hovedsædets historie, hvorefter vi gik i seng med mange indtryk fra huset og den gode mad i tankerne.

På vej mod Ballindalloch



SSW 11/4-22

Speyside Way 2022 Posted on 18/04/2022 21:15

I dag stod vi op til et lækkert morgenmåltid gik vi op til Speyside Cooperage.

Scottish breakfast.

Siden første gang vi vat i Skotland havde vi snakket om at tage op og se dette sted. Det var en meget spændende rundvisning hvor vi fik et godt indblik i hvordan de behandler de tønder de bruger.

Bødkere i arbejde

Efter dette besøg tog vi bussen til Dufftown for at se et bryggeri og gå på cafe. Bryggerierne var lukket for besøgende grundet mangel på personale, og der var ingen cafeer åbne i Dufftown. Så meget for det skotske whisky hjerte som Dufftown kalder sig.

Dufftown Clocktower

Tilbage i Craigellachi spiste vi til middag på The Copper Dog. Dyrt, men godt. Derefter tog vi en tasting menu på Highlander Inn og besluttede at spise aftensmad der sammen med Louise. Derefter stod den på en lille middagslur, bare lige for at klare hovedet efter whisky og øl. Aftensmaden stod på en masse snak igen om gamle dage og fremtiden osv. Så sagde vi farvel til Louise for denne gang og tøffede hjem til vores B&B for at sove inden morgendagens gåtur. Det ser ud til vi kommer til at gå i regnvejr, men nu må vi se.



SSW 10/4-22

Speyside Way 2022 Posted on 18/04/2022 21:01
Landskab med Spey River
Der ryges lakridspiber
Bjerg med sne i baggrunden

Vi startede med skotsk morgenmad på hotellet. God mad. Derefter listede vi ud i godt vejr, lækkert, men koldt i solskin. 502 meter opad og 408 meter nedad, fordelt på 20 kilometer, gået på 4,5 time. Vores B&B var et lækkert sted med whisky på værelset. Vi smuttede efter badet ned og spiste på en af de lokale pubs. Så skulle vi over og se Craigellechi Bridge.

Craigellechi Bridge

Efter det smukke syn smuttede vi tilbage til pubben hvor vores veninde Louise havde sat os stævne. Vi fik en sludder om gamle dage, hvad vi lavede og hvad vores børn lavede. Efter farvel smuttede vi hjem til en kop kaffe, så må vi se hvad vi skal lave i morgen.



SSW 9/4-22

Speyside Way 2022 Posted on 18/04/2022 20:50
Ved startstenen
Tugnet ishus
Spey floden

Dagen startede klokken 4.00 Efter spisning og bad var det afsted til lufthavnen. Efter mellemlanding og opsamling af Lars i Schipol gik det til Aberdeen. Taxa, tog og taxa igen, og vi var i Buckie. Vi startede ud i blæsevej og byger, men efter Spey bay artede vejret sig og det gik bare derud af. Efter en 3,5 times gang, 18 km. var vi fremme. Grant Arms Hotel var hyggeligt. Vi spiste og gik en lille tur i byen og derefter ind på hotellets pub for at få en god øl og whisky. Derefter stod den på søvn.