Ude liv.

Hvad får os til at vandre, tja et enkelt spørgsmål, desværre uden enkelt svar. For mig er de vandreture jeg tager med Lars den sidste bagdør til røver og soldater i skolegården. Der oplever jeg den samhørighed man havde som barn. Den følelse af at tiden står stille. Intet ansvar for andet end legen/vandreturen, man har denne lille klub sammen hvor man hygger sig med noget man kan lide. Det er ikke tit i sit “voksne” liv man har tid til den slags. Så der skal også lyde en stor tak til min familie for at give mig tid til disse eventyr med min gamle legekammerat. Håber alle finder en lynafleder fra dagligdagen. Tror det holder os unge at lege lidt en gang imellem. Ja ja legetøjet er blevet dyrere, men følelsen er den samme.

Carpe diem. Bonum vitae.

13/9-19

Så blev det hviledag med en tur med The Jacobite train, bedre kendt som Harry Potter toget. Selvfølgelig grundet toget og den velkendte bro er brugt i filmene. Det blev en hyggelig tur hvor vi stoppede i Glenfinnan, en by der også er kendt fra film. Highlander, som er født i denne by ifølge filmen. Derefter gik turen til Mallaig, en flot lille havneby. Der fik vi købt lidt gaver, og lidt at spise. (Cullun skink) Turen hjemad blev hyggelig da vi faldt i snak med et par amerikanske søstre der også var på turist tur fra Utah. Så blev det vores sidste aften i Fort William. Som sædvanlig god mad og lidt flydende fra Skotland. Aftalen er nu at vi i 2021 tager afsted igen og tager turen Speyside Way igen. Mere om det senere.

6,5 time på sporet. 5,5 timer 25 kilometer.

Efter at have forladt vores hostel fik vi hentet lidt kaffe som måtte gøre det ud for morgenmad. Derefter gik det ellers fremad i let terræn, men så gik det pludselig stejlt opad. Vejret var ikke med os, mange byger, men kun let vind. Vi satte det lange ben forrest, og nåede frem cirka klokken 14.00 der fik vi et tiltrængt foder, inden vi gik på vores hotel hvor et varmt og tiltrængt bad stod på menuen inden vi igen skulle ud i byen og spise lidt mere, og justere væske balancen. Det var et dejligt gensyn med West End Hotel. De var meget flinke, og gav Lars en del is til hans hævede fødder.

11/9-19 5 timer på sporet. 4 timer 17,4 kilometer.

Turen startede ud med hård kuling og regnvejr. Efter 2,5 kilometer blev morgenmaden indtaget på Kingshouse hotel, let, lille og dyrt. Efter et par timer på sporet stilnede vinden lidt af, og vi fik solen at se i ny og næ. Det var stort set lige ud indtil Devil´s staircase, et skræmmende navn, som det heldigvis ikke levede helt op til selv om det selvfølgelig krævede lidt at nå op på den 500 meter høje top. Til gengæld var nedstigningen til Kinlochleven noget stejl nedad, og himlen åbnede virkelig sine sluser, lige inden byen, Så godt gennemblødte fik vi at vide at vores værelse først var klar om tre timer, så godt gennemblødte stod den på kaffe og kage og diverse på en af de to lokale kroer. Det vi troede var en campinghytte var i virkeligheden et værelse med eget bad, og en rigtig seng med dyne. Lækkert.

10/9-19

7 timer på sporet. 6 timer 28 kilometer .

Lagde ud i lækkert tørvejr, med lækker morgenmad fra Tyndrum Inn. Lige ud af landevejen til Brigde of Orchy, hvor kaffen blev drukket på den lokale. Derefter fulgte et smukt hedelandskab hele vejen til Glencoe, virkelig en let dag. Der blev vi denne gang installeret i en lille camping hytte, hvilket var heldig, da der igen i år var et mindre stormvejr på bjerget, men denne gang kunne vi nyde det i tørvejr, og varme.

8 timer og 41 minutter på sporet. 7 timer 18 minutter 30,4 kilometer.

9/9-19

Dagen startede ud med regn, og det gjorde stien vi skulle ud på direkte farlig. Rødder, klipper og mudder gjorde ikke tingene lettere, vi gik low route, som er den sværeste, men også den med de flotteste udsigter. Vi bevægede os stille og roligt fremad, andet var ikke muligt, men vi kom igennem. Ellers bød turen på både ture opad og nedad. Vi sagde også farvel til Loch Lomond, og fulgte derefter nogle floder. På trods af vejret var der utroligt flot omkring os. Grundet vejret skulle jakken på for første gang, dette gjorde desværre vi svedte som svin. Sidst på dagen i Tyndrum fik vi heldigvis væskebalancen justeret.

10 timer og 48 minutter i alt. 8 timer og 35 minutter 35,86 kilometer.

8/9-19

Turens længste trek var i varieret terræn, startende med Conic hill som strækker sig små 400 meter over havet. Det var en hård stigning at starte ud med, men så var det jo overstået. Men en fantastisk udsigt fra det lille bjerg. Ellers var det gensyn med Balmaha kro, og derefter Inversnaid Bunkhouse. Desværre måtte vi konstatere at maden var blevet endnu dårligere i Inversnaid, men hyggeligt som sidste gang.

6 timer og 29 minutter i alt. 4 timers gang 20,58 km

Flyveturen til Skotland gik gnidningsløst. Bagage transfer firmaet kom og hentede os i lufthavnen som aftalt. Og vi startede vores gåtur ud stille og roligt, efter at have handlet lidt småting. Da vi i år kom to timer tidligere havde vi tid til at besøge Glengoyne distelleriet. Det var en hyggelig lille rundtur med en enkelt smagning. Så gik vi videre til Beech Tree Inn, der igen brillierede med fritter og en omgang øl. Igen i højt solskin. Derefter gik vi de sidste 10 km til vores hotel, absolut en rolig start på turen.