Blog Image

Ude liv.

Udeliv og udstyr.

Se mine erfaringer.

Hvis jeg er på tur med min Garmin Inreach Mini 2 kan du følge mig her:

http://share.garmin.com/mtjj

Gudhjem til Rønne

Bornholm 2022/2023 Posted on 16/08/2022 20:48

Så kom vi endelig til Bornholm. Den 6 august landede vi i Rønne. Busserne går generelt ikke til vores fordel derovre, så det blev en taxa ind til bagage transporten. Derefter lykkedes det os at finde en bus til Gudhjem. Der gik planmæssigt frem til Gudhjem og videre ind på hotellet hvor vi hurtigt fik tjekket ind og så direkte videre op til Mettes cafe for at få en tiltrængt spisepause.

Derefter gik dagene slag i slag. Op om morgenen, spise, pakke og så ud på ruten. De to første dage var uhyggelig flotte med klipper, hav og hede ja såmænd også skov, de fleste danske natur typer er repræsenteret.

De to sidste dage var ikke så opløftende, den tredje dag gik stort set hele dagen med at gå igennem et kæmpe sommerhusområde, det var ikke specielt spændende. Desværre var sidste dag også bare lige ud af landevejen, bogstaveligt talt Fra Pedersker til Rønne var stort set hele dagen på cykelsti.

Den sidste aften og formiddagen efter forgik i Rønne midtby. Der var ikke nogle specielle butikker, men til gengæld nogle gode spisesteder.

Som altid efter en tur har jeg lyst til at tage derover igen og gøre den sidste del af turen færdig. Det være sig turen fra Rønne til Gudhjem. Jeg vil selvfølgelig gerne have fruen med igen, men er klar på at gå turen alene. Lækkert at man kan flyve direkte fra Aalborg til Rønne.

Nedenunder kan i se et lille udsnit af vores billeder fra turen.



Sidste opdatering.

Bornholm 2022/2023 Posted on 02/08/2022 00:28

Så er det hele efterhånden på plads. Der mangler lige lidt med noget bustransport mellem Balka og Boderne. Ellers er formen på plads, udstyret er på plads. Så er det egentlig kun at det bliver lørdag der mangler.

Elektronikken, tøj og grej er pudset af og klar til at blive pakket i kufferten, der kommer et par billeder af pakningen inden afrejsen. Ellers glæder jeg mig til at opdatere hver dag fra Bornholm.



5.11 Tactical Stryke Shorts

Diverse grej Posted on 15/06/2022 19:06
Forsiden

Her er min sidste nye anskaffelse. Et par 5.11 shorts. Valgte denne her model på grund af de mange lommer og den roste kvalitet, jeg havde læst om.

Snakken svigtede ikke, her er virkeligt et par lækre shorts, lavet i 65% polyester og 35% bomuld og det er ripstop, dvs at en revne ikke løber i stoffet, da det er forstærket på kryds og tværs.

Otte lommer, to bagpå, to lårlommer, med dobbelt indvendig inddeling. To skrålommer, samt to mindre lommer foran. Disse små lommer er perfekte til en mobiltelefon, cardholder etc.

Bagside
Siden

Bemærk det lille vandrette stykke ved skrålommen, det er forstærket og lavet til at sætte sin lommekniv, multitool etc, der har clips på siden. Så er det hurtigt og nemt at få fat i og slider ikke så hurtigt hul i matrialet.

Ellers kan det nævnes at der er store stærke bælte loops, dobbelt knapper ved gylpen. Fås i seks forskellige farver og et hav af størrelser. Disse bukser fåes også i langbukser og har forskellige brødre.

Det kan alt sammen ses på www.417.dk de fører stort set hele 5.11 sortiment.

Efter at have brugt dem i fjorten dage kan jeg give dem mine varmeste anbefalinger. Jeg vil nok også nævne dem på sommerens vandretur på Bornholm.



East Highland Way

East Highland Way 2023 Posted on 20/04/2022 07:50
Kortet

Så er planerne igang for EHW. Jeg skal nu igennem det store arbejde med at finde B&B, tjekke om de er åbne, tager imod enkeltdags reservsationer, om de kan køre os etc.



SSW planer

Speyside Way 2022 Posted on 20/04/2022 07:37
East Highland Way

Traditionen tro er vi allerede igang med næste eventyr. Den næste tur bliver forhåbentlig East Highland Way. Den tur kommer ligesom til at smede de tre sidste ture sammen, ved at gå fra Fort William til Aviemore. Den tur bliver mere krævende når det gælder navigering, da turen stort set ikke er markeret med stave, så den kommer til at stå på kortlæsning og GPS. Turen i sig selv skal ikke byde på de store udfordringer udover kortlæsningen. Det er heller ikke helt nemt med med overnatningen, da der er langt imellem B&B på den her nye rute. Hvis alt andet glipper kan vi bruge et firma til at ordne det hele for os, men det er en lidt dyrere løsning, men jeg vil bruge min fritid til at tjekke nettet og se om vi selv kan klare opgaven med planlægning.



SSW 16/4-22

Speyside Way 2022 Posted on 20/04/2022 07:26

Turen til Aberdeen gik let og elegant, selvom 4,5 time på røven er lang tid når man er vant til at vandre.

Billede fra busturen

I Aberdeen søgte vi straks til vores gamle værtshus The Cocky Hunter, det var blevet til McGintys Food n´ale. Der tog vi lidt og spise og en sidste øl i Skotland.

Lars studerer menu kortet

Så listede vi hen og tog lufthavnsbussen til Dyce hvor det stod på det sædvanlige checkin og pakken om. I lufthavnen snuppede vi det sidste måltid i Skotland inden vi boardede vores fly til Holland.

Vi prøver sodavand
Vores flyver

I Holland var det tid til at sige farvel og tak for 8 dejlige dage, vi skulle nu hver sin vej. Lars skal hjem, jeg skal lige købe en gedeost til datteren. Efter afslapning i terminalen gik turen planmæssigt hjem, hvor jeg brugte tiden til at gennemleve vores tur endnu engang.

Næsten hjemme


SSW 15/4-22

Speyside Way 2022 Posted on 20/04/2022 07:16

Efter morgenmaden gik vi rundt i byen og slappede af. Vi kiggede også ud på den campingplads hvor vi overnattede sidste gang. Den er nu nedlagt og udlagt til natur område.

På den her plet lå vi for 20 år siden

Så var det blevet tid til lidt øl og købe gaver til dem derhjemme.

Tennents lager, vores yndlings øl

Vi tog en let middagsmad og tjekkede derefter de lokale outdoor butikker ud. Og fik en lille øl.

Cider kan også noget

Aftensmaden blev indtaget på Cairngorm Hotel. Efter mere afslapning og brusebad, er vi ved at være klar til at komme hjem. Så vi starter hjemrejsen imorgen klokken 7.30 med Megabus til Aberdeen.

Lingiuinni med rejer


SSW 14/4-22

Speyside Way 2022 Posted on 20/04/2022 07:06
Smukt vejr
Resterne af banearbejdernes huse

Efter morgenmaden gik vi ud i lækkert vejr og efter 5 km måtte jakken af. I Nethy Bridgevar der gensyn med bænken og den lokale SPAR.

Ligesom for tyve år siden

Der spiste vi den cupcake vi havde fået af vores værtinde.

Cupcake og Irn Bru

Resten af turen til Boat of Garten forgik på plane stier, med fint underlag. Der tog vi toget de sidste par kilometer ligesom sidst.

Damplokomotivet

Aviemore ligner sig selv, men er vokset, her bor vi de næste par dage på et pænt B&B/hotel. Til aftensmad fik jeg endelig Haggis

Haggis nips and tatties

Efter et par kolde og en god sludder var det på hovedet i seng.



« PreviousNext »