Blog Image

Ude liv.

Udeliv og udstyr.

Se mine erfaringer.

Hvis jeg er på tur med min Garmin Inreach Mini 2 kan du følge mig her:

http://share.garmin.com/mtjj

Lille kikkert

Diverse grej Posted on 26/12/2011 09:30

Jeg fik en lille kikkert i julegave. Glæder mig til at se om den er anvendelig på småture. Der er tit der er dejligt at kunne se lidt nærmere på en fugl, eller et skilt. Glæder mig til at afprøve den.

Kom aldrig rigtig i gang med at bruge den lille kikkert. Desværre blev gummien opløst som man ser på flere og flere billige sager. Den røg ud, og jeg går og funderer på om jeg skal købe en ny.



Olieskift

Motorcyklen Posted on 17/12/2011 21:42

Så er der indkøbt oliefilter til mc´en. De lærde har fortalt mig at man skal skifte olie efter sæsonen, da der dannes noget syre af en slags i den brugte olie. nu mangler jeg bare olien. Og så skal jeg have sat puls laderen på batteriet. Glæder mig allerede til forårets første tur.



Efterår.

Diverse ture Posted on 18/10/2011 22:57

Må jo nok erkende at det er ved at være efterår. Selvom min mc forsikring er helårlig er det ikke det samme at køre på denne årstid. Kan jo nok begynde at tjekke hvad der skal laves på maskinen. Håber der bliver tid til en lille vandretur inden næste mc sæson. Tak til alle jer jeg har kørt med i løbet af året. Glæder mig allerede til næste sæson.



Mariager.

Motorcyklen Posted on 25/09/2011 20:50

Fik en sms fra Bent om at vi skulle ud og trille en tur fra stationen kl. 12.30

På stationen mødte Claes, Peter, Yvonne, Bent og undertegnede op. Trods et par invitationer til hid og did, fik jeg ikke bid. Alle var optagede. Synd med henblik på at det kunne blive en af de sidste ture i år.

Vi blev enige om at en lille tur til Mariager, over Støvring, Gl.Skørping osv. Nede på havnen i Mariager mødte vi en farlig masse MC´ister. Trehjulede, nye og veteraner i skøn forening. Eneste minus var køen og priserne i havne cafeen. Det nok smukkeste på hele turen var nok da vi kørte ud af Mariager, forbi Dania. Kan anbefales til en hyggelig kaffe-tur.

Derefter trillede vi til Nøvling, hvor der var sensommer træf hos Auto-85 vi kom lidt for sent, dog ikke for sent til en øl, og en kop kaffe. Efter hyggelig snak forlod jeg selskabet og trillede hjemad.

Det blev til cirka 150 km i den skønne efterårs sol. Her er et lille parti fra Mariager havn. Min Honda til højre. Claes´s til venstre.



Tour de stegt flæsk II

Motorcyklen Posted on 05/08/2011 14:28

Så er det med stor glæde man kan se tilbage på en rigtig dejlig tur til Fårup Skovhus. Der blev indtaget store mængder stegt flæsk samt et lille glas øl. Turen forgik traditionen tro ad små veje. Efter ædegildet gik turen over dæmningen til Gjøl hvor der igen var en øl ellers vand efter eget valg. Tja nogle af os nåede også en enkelt med tre kugler. Derefter fandt jeg Aalborg igen. Dejlig tur på ca 130 km. Så håber jeg bare vi kan nå tredje etape af Tour de Stegt Flæsk i år. En stor tak til alle der var med til at gøre det til en god aften.



Læsø billeder

Diverse ture Posted on 28/07/2011 00:18

Her er et link med billeder fra turen til Læsø: http://xenia.mtjj.dk/#7.0



Læsø

Diverse ture Posted on 07/07/2011 11:21

Datteren og jeg drog afsted på en lille to-dagestur til Læsø mandag d. 4 juli. Togtur til Frederikshavn, og derefter med færgen til Læsø. Selve færgeturen tager ca halvanden time. Det er lige præcis nok til at man ikke begynder at kede sig. Vel ankommen på øen tog vi en af de gratis busser til Byrum, hvor vi havde booket os på en tur ud på Rønnerne. Inden vi skulle afsted gik vi ind på Spegeriet, og købte nogle specialiteter. Mega skuffelse. Det havde intet med specialiteter at gøre. Det mest specielle var prisen. Rent og skær optrækkeri. Jo jo. Det smagte da godt, men 210 kroner for et par skiver ost, og nogle stumper fisk. Var der nogen der sagde: Turistfælde? Nå men så kom traktoren som skulle køre os ud på Rønnerne. En dejlig tur på 4 timer, i højt solskin. Denne tur er ikke beregnet på børn. Selvfølgelig er der ting de finder spændende, men 4 timer er lang tid. Ude på Rønnerne så vi 2 kødædende planter, en orkide, samt en masse spændende planter der kan leve i, og med saltvand. Turen blev sluttet af med en tur i saltsydehytten. Med fordrag af sydemesteren him self. Meget spændende. Efter en tur i souvenirbutikken fandt vi ud af at man stadig kan kalde salt: Det hvide guld. Sikke priser, men det blev da til et pund sydesalt, og en bøtte røgsalt til mutter.

Efter turen smuttede vi ind på en kro i Byrum for at spise aftensmad. Det blev til fiskefilet med fritter. En klasikker der næsten ikke kan gå galt. Og de ved hvad en stor fadøl er der. 75 cl. Skål. Da der var lidt tid inden bussen kom, smuttede vi op i tårnet der er i Byrum. Ikke noget specielt, men bare noget man skal når man er i Byrum. Flot udsigt over landskabet. Så kom vores bus, som kørte os til Vesterø hvor vi skulle overnatte på B&B (Dog uden breakfast) Et hyggeligt kælderværelse, hvor der ikke manglede noget. Slet ikke skarnbasser. Efter at være kommet på plads gik vi ned på havnen for at Geocache lidt, og få en is,. Mens vi så solen gå ned. Meget smukt.

Efter en nogenlunde nat der bragte minder frem om fordums tids krølulds madrasser, var det tid for rundstykker og morgenkage. Godt gedint brød. Alm. priser, og meget begrænset udvalg, men med en liter kakao glider det meste jo ned. Efter at have ryddet op, og pakket. Gik turen tilbage til Byrum, hvor vi skulle ud på et lysstøberi. Der støbte Xenia sit eget kuglelys, og snakkede med hele besætningen af dyr. Ko, får, gæs, ænder, hunde og diverse andre dyr. Der var også en model af en lille stub-mølle som er kendt på hele Læsø. De solgte udover alt i lys, også mel, gryn og diverse potter og pander. Alt i alt et godt sted for både store og små. Så var tiden kommet til at søge mod havnen igen. Der gik vi og kiggede på stranden. Og en tur på havnen. På havnebakken spiste vi noget så eksotisk som en fransk hot-dog. Derefter en Hummer-hale hotdog. Så var det ellers tid til at komme med færgen hjem til fastlandet. Det var ligesom derover på soldækket, kun iført kort-bukser og T-shirt. Lækkert vejr. Lidt sjovt at tænke på at en halv time senere i toget øsede det ned i en halv time.

Alt i alt kan Læsø anbefales hvis man vil koble af, og bare slappe af. Nok ikke den mest børnevenlige ø. Men meget god til voksne. En ting der faldt i øjnene var priserne. Uhyggelige høje. Selv for en turist ø.

Men de har et eller andet unikt derovre der gør at man gerne vil tilbage. Det er ihvertfald ikke sidste gang jeg er derovre.

Nedenstående billede er Xenia der ser aften solen på Havnebakken.



Rejeost på tube.

Diverse grej Posted on 07/07/2011 10:52

Så er det blevet tid for at skrive lidt om noget af det der får mest betydning når man vandrer. Maden. Da vores tur jo var i byen ville vi afprøve noget mad vi fandt i Føtex. Nemlig rejeost på tube. Det er jo et problem at man ikke kan afkøle ting. Men denne ost virkede fint. Tuben var dog af svag karakter, så den fik en lille læk. Noget man sikkert kan undgå når man ved den er svag. Men virkelig en dejlig smag. Dog mere af smeltreost end af rejer, men man får fornemmelsen. Den vil helt sikkert være i sækken på næste tur.



« PreviousNext »