Blog Image

Ude liv.

Udeliv og udstyr.

Se mine erfaringer.

Hvis jeg er på tur med min Garmin Inreach Mini 2 kan du følge mig her:

http://share.garmin.com/mtjj

Stanley shot glass + flask set.

Diverse grej Posted on 17/03/2024 09:17

Så fik jeg endelig min Stanley lommelærke med tilhørende små shot glas og det i en lækker lille beholder.

Selvom det ser omfangsrigt ud fylder det ikke meget pakket sammen, hvilket får betydning når sættet skal med på toppen af Ben Nevis.

Selve flasken er er på 0,23 liter og med lille påfyldning. Og i vanlig Stanley kvalitet og med deres kendte farve.

Shot glasset er på omkring 4 centiliter så det er stort nok til det meste, lækker rustfri kvalitet med navnet printet på. Der kan være fire glas i den medfølgende beholder, som selvfølgelig også kan bruges til andet indhold da den også er i stål og Stanley kvalitet.

Som sagt er det et sæt jeg vil have med på Ben Nevis og med god whisky forhåbentligt fejre en succes fyldt opstigning.



Stanley Trigger Action Travel Mug 0.35 L

Diverse grej Posted on 13/01/2024 18:42

Her er min sidste Stanley Cup. En termo kop med et låg med en knap der skal trykkes ind for at drikke af koppen. Låget gør samtidig at den store mængde væske holder sig varm eller kold i lang tid. Min fortrukne kop når vi er på køretur, den er nem at bruge og kaffen er varm til sidste dråbe. Låget kan adskilles så det kan gøres rent. Virkelig en brugbar kop når man skal holde drikkevarer varme og kolde udendørs. Ingen fluer eller andet utøj i drikken.



Stanley Everyday Go Tumbler

Diverse grej Posted on 11/01/2024 21:17

Her er en lidt mindre kop (29 centiliter) den holder også kaffen varm længe, igen endnu længere hvis det lille plastik låg er på. Igen et lille lækkert stykke Stanley udstyr.



Stanley Termo Krus

Diverse grej Posted on 11/01/2024 21:12

Her er min Stanley kop. En rigtig god kop der holder 35 centiliter kaffe varmt længe, specielt hvis det lille plastik låg er på. Den kan hænge udenpå rygsækken, hele kroppen pånær låget er i stål. Den bruges både på tur og hjemme som hverdags kop.



Stanley Perfect – Brew Pour Over

Diverse grej Posted on 11/01/2024 21:06

Vil man lave almindelig kaffe når man er på tur eller på et hotel værelse så er den her gadget fra Stanley perfekt. Du hælder kogende vand over tragten med almindelige kaffebønner og laver kaffe direkte i koppen eller kanden. Rengøring er let, som det ses på billede 1 kan den adskilles fuldstændig for rengøring. Den er holdbar nok til at putte i rygsækken. Heller ikke en Stanley gadget jeg vil undvære når jeg rejser, der er næsten altid en elkedel på hotel værelset og så er der altid god kaffe til alle. Jeg er ikke den store tilhænger af Nescafe.



Stanley Mountain Vacuum Coffee System

Diverse grej Posted on 11/01/2024 20:55

Her er min Stanley termokande, den er lidt større end de fleste andre kander og en smule mere kompliceret. Den er både termokande og French press kande.

Her er potten til at lave kaffen i, ddn kan samtidig bruges som bål gryde da den er rustfri. Håndtaget kan foldes sammen og består desværre af noget plastik så man skal være forsigtig med større bål.

Her er proppen som samtidig kan indeholde lidt kaffe eller sukker.

Koppen i toppen kan deles i to.

Her sleeven hvor magien sker.

Alt i alt en holdbar og tung løsning når man vil have en god kop kaffe, men så får man også alles beundrende blikke når man har Stanley grej med.



5.11 Tactical Stryke Shorts

Diverse grej Posted on 15/06/2022 19:06
Forsiden

Her er min sidste nye anskaffelse. Et par 5.11 shorts. Valgte denne her model på grund af de mange lommer og den roste kvalitet, jeg havde læst om.

Snakken svigtede ikke, her er virkeligt et par lækre shorts, lavet i 65% polyester og 35% bomuld og det er ripstop, dvs at en revne ikke løber i stoffet, da det er forstærket på kryds og tværs.

Otte lommer, to bagpå, to lårlommer, med dobbelt indvendig inddeling. To skrålommer, samt to mindre lommer foran. Disse små lommer er perfekte til en mobiltelefon, cardholder etc.

Bagside
Siden

Bemærk det lille vandrette stykke ved skrålommen, det er forstærket og lavet til at sætte sin lommekniv, multitool etc, der har clips på siden. Så er det hurtigt og nemt at få fat i og slider ikke så hurtigt hul i matrialet.

Ellers kan det nævnes at der er store stærke bælte loops, dobbelt knapper ved gylpen. Fås i seks forskellige farver og et hav af størrelser. Disse bukser fåes også i langbukser og har forskellige brødre.

Det kan alt sammen ses på www.417.dk de fører stort set hele 5.11 sortiment.

Efter at have brugt dem i fjorten dage kan jeg give dem mine varmeste anbefalinger. Jeg vil nok også nævne dem på sommerens vandretur på Bornholm.



Stanley – Trigger-Action Travel Mug 0,35L

Diverse grej Posted on 24/02/2022 16:48

Her er min nye termo kop, som jeg købte efter min gamle kop ikke længere holdt kaffen varm ret lang tid. Denne her kop blev valgt på grund af mærket, og på grund af materialet, som er rustfrit stål. Den tidligere kop er i plast, og jeg er bange for at termo delen er blevet utæt. Denne her kop kan ikke åbnes og lukkes, men virker ved at man trykker på en knap, og så er der åbnet. Den funktion er ok da jeg mest bruger min termo kop når jeg kører bil, og skal have noget der kan bruges med en hånd.

Koppen i al sin enkelthed.
Som sagt, rustfrit stål.
Knappen på låget.

Det er samtidig vigtigt for mig at min kop kan rengøres ordentligt, så alle delene kan puttes i opvaskeren, og låget kan skilles ad for ordentlig rengøring.

Bunden af låget kan skrues af.
Adskilt, der fint viser det indre.

Som det kan ses er det kop der er nem at holde ren, og den skal sikkert også være holdbar. Med hensyn til at holde drikken varm er det ikke noget problem ved den første test med varmt vand, det gik fint. Nu skal den bare testes i bilen næste gang der er en længere køretur. Alt i alt et godt køb, desværre er den lidt dyr: 259 kr. men konen fik hendes til 195 kr på tilbud.



Next »