Blog Image

Ude liv.

Udeliv og udstyr.

Se mine erfaringer.

Hvis jeg er på tur med min Garmin Inreach Mini 2 kan du følge mig her:

http://share.garmin.com/mtjj

Farvel Gudhjem

Bornholm 2022/2023 Posted on 11/08/2023 11:23

Så går det hjemad med BAT og DAT.

Vi ses forhåbentlig på Bornholm inden længe.



Turist dag på Bornholm

Bornholm 2022/2023 Posted on 10/08/2023 17:54

Så blev det sidste hele dag på Bornholm. Vi legede turister i Svaneke og Rønne og fik købt lidt souvenirs og sluttede af i Rønne med cola og træstammer.

Konklusionen er at vi ikke er færdige med Bornholm. Vi vil næste gang flyve igen og så bo i Rønne og bruge deres busser igen. Deres busdrift er simpelthen perfekt for turister, der kører busser til alle deres attraktioner.

Vores vandre makker

Lidt billeder fra sidste dag.

Så venter der bare pakning af bagagen og flyve hjem i morgen.



Allinge til Gudhjem

Bornholm 2022/2023 Posted on 09/08/2023 16:01

Så blev det dagen for at færdiggøre Bornholm rundt. Vi lagde ud med bussen som de andre dage og kørte til start stedet og smuttede afsted.

Dagen vandring startede med regnvejr der dog aldrig blev træls, blot en byge her og der. Hele dagen gik vi igen rimelig tæt på vandet, men i dag mest inde imellem træer på meget fedtede stier som regnen havde gjort rimelig glatte. Igen en dag med flotte partier og en masse sprække dale. Det meste af dagen gik det op og ned ad stierne. Det var en glad kone der kom i mål ved Gudhjem havn.

Nu skal der slappes lidt af inden bad og spisning. Er man til blandet vandring kan Bornholm rundt virkelig anbefales. Det skal dog siges at stykket mellem Balka og Rønne ikke er specielt imponerende i min optik.



Hasle til Sandvig

Bornholm 2022/2023 Posted on 08/08/2023 18:59

Så skulle anden etape snuppes. Vi startede ud med rimelig dårlig mavefornemmelse gårsdagens vejr taget i betragtning, men heldigvis viste vejret sig fra sin bedste side. Det blæste ret kraftigt, men det holdt tørt hele dagen. Så vores små kaffe stop var i god varme. Terrænet vi gik i var meget op og ned, desværre meget hårdt for Inge’s dårlige knæ. Men hun gav den gas trods smerter og vi klarede turen stille og roligt. Der var masser af historiske havne og ruiner på den her etape. Vi sluttede af i Allinge med en is inden bussen kom. Alt i alt en rigtig god dags vandring.



7/8-23 i billeder.

Bornholm 2022/2023 Posted on 07/08/2023 21:54



Rønne – Hasle. 7/8-23

Bornholm 2022/2023 Posted on 07/08/2023 13:58

Storm over Bornholm. Vi tillempede turen så strand vandringen blev sprunget over og blev til gåtur i skoven istedet.

Havet ved Rønne
Vue over havet fra skoven

Vi endte i Hasle efter 12,2 km vandring i øsregne vejr med stormvejr. Det resulterede i et par meget gennemblødte vandrer der entrerede Hasle Røgeri.

Maden der er dyr, men til gengæld ikke særligt veltilberedt. Lidt skuffende, måske man skulle have prøvet buffeten.

Nu skal vi snart med bussen tilbage til Gudhjem og tørres igennem.



Mandag d. 7/8-23

Bornholm 2022/2023 Posted on 07/08/2023 08:15

Det regner og blæser kraftigt, færger er aflyst. Vi sidder lige nu og overvejer om vi skal give den første del af turen et skud, eller om den skal aflyses. Fortsættelse følger.



Bornholm 2023

Bornholm 2022/2023 Posted on 06/08/2023 08:18

Så kufferten og rygsækken pakket, der er tjekket ind og vi er klar til Bornholm.

Der er desværre lovet ret dårligt vejr derovre, men det skal ikke spolere vores tur. Området, selskabet og maden skal nok opveje det.

Så nu skal klokken bare blive 14.30 så er der take off.



Next »