Bag det lange lange navn gemmer der sig en enkel, og meget anvendelig jakke. Som navnet antyder, er den 3 i 1
Enten en tyk vinter jakke, en god all round regnjakke, eller en fin 550 fill overgangs dun jakke, med dun og fjer.
Selve jakken er med en vandtæt lynlås uden yderflap, hvilket jeg er tilhænger af. Ærmegabet er indstilleligt med velcro, der er to sidelommer, og så kan man lyne den op under armhulen, for bedre ventilation.
Materialet som jakken er lavet af er North Face´s nye: Futurelight. Som er en speciel vævning der skal virke på samme måde som Goretex, men det skal ikke genimprægneres før efter 80 vaske. Det vil sige at hvis du vasker din jakke 8 gange om året, så er det først efter 10 år den skal imprægneres. Det må komme an på en prøve.
Dynejakken er en lækker overgangsjakke, som er til hele året. Den er med 80% dun og 20% fjer. Den er med to lommer i siden, og en inderlommer ved lynlåsen.
Yder og inder jakke monteret sammen i hård kulde har jeg ikke prøvet endnu. Men som regnjakke virker den over al forventning. Hætten er god, uden at være overtruffen. Eller også har jeg ikke indstillet den ordentligt.
Men alt i alt en jakke jeg forventer mig meget af. Prisen er lige under 2000 kr. Hvilket jeg vil sige er billigt for en jakke i den her kvalitet. Når og hvis jeg får den prøvet i stærk kulde vil jeg ligge en bemærkning ind her senere.
Så er jakken afprøvet både i kulde og ekstrem regn og konklusionen er at kulden klarer den uden problemer, men desværre måtte den give op over for hård kuling og regn på Bornholm. Desværre er det også den her jakke jeg skal bruge i Skotland om tre uger. Jeg laver et nyt revue når jeg har prøvet den i Skotland.
Har nu afprøvet den i kulde, ikke rigtig stærk kulde, men alligevel. Den virker fint. Også i blæsevejr.