D. 22 juni trillede jeg sammen med 15 andre motorcyklister fra MC ild i røven, ud på en tur. Vi vidste ikke i forvejen hvor vi skulle hen. Vi startede fra Kvickl ekstra i Bouet. Så kørte vi til Dronninglund. Videre fra Dronninglund ad de små veje over Dorf, og videre til Brønderslev. I Brønderslev viste det sig at vi skulle op og spise i Golfklubben. Turen hed: Tour de stegt flæsk. Og den levede helt op til sit navn. Der var masser af stegt flæsk med persillesovs, og nye kartofler. Perfekt. Ved bordet blev der talt om at tage en til Sebbersund, og få ål. Nu må vi se. Vi fik også vores T-shirts ved denne lejlighed, da vi har fået dem gratis, er det blevet bestemt at de penge vi har betalt for dem skal gå til en grillfest. Alt i alt en dejlig tur på ca 131 km. En herlig start på sæsonen.