Her er min sidste nye anskaffelse. Et par 5.11 shorts. Valgte denne her model på grund af de mange lommer og den roste kvalitet, jeg havde læst om.
Snakken svigtede ikke, her er virkeligt et par lækre shorts, lavet i 65% polyester og 35% bomuld og det er ripstop, dvs at en revne ikke løber i stoffet, da det er forstærket på kryds og tværs.
Otte lommer, to bagpå, to lårlommer, med dobbelt indvendig inddeling. To skrålommer, samt to mindre lommer foran. Disse små lommer er perfekte til en mobiltelefon, cardholder etc.
Bemærk det lille vandrette stykke ved skrålommen, det er forstærket og lavet til at sætte sin lommekniv, multitool etc, der har clips på siden. Så er det hurtigt og nemt at få fat i og slider ikke så hurtigt hul i matrialet.
Ellers kan det nævnes at der er store stærke bælte loops, dobbelt knapper ved gylpen. Fås i seks forskellige farver og et hav af størrelser. Disse bukser fåes også i langbukser og har forskellige brødre.
Det kan alt sammen ses på www.417.dk de fører stort set hele 5.11 sortiment.
Efter at have brugt dem i fjorten dage kan jeg give dem mine varmeste anbefalinger. Jeg vil nok også nævne dem på sommerens vandretur på Bornholm.