Min nyeste rygsæk er en Osprey Aether 70 AG.
Det er den kendte Osprey kvalitet, og alle deres funktioner. Alt i alt en rigtig god sæk, med deres anti gravity system. Jeg synes det virker fantastisk, man mærker ikke vægten så meget som på min gamle sæk.
Hvis alt går vel skal den bruges til næste år i Skotland. Denne gang West Highland Way.
Selve bæresystemet er let at justere, det bliver man hurtigt dus med. Ellers er sækken med tre indgange til indholdet, og den kan deles op. Top delen kan tages af og bruges i et bælte, og den er også med to rum. Der er en mindre lomme i hver side af hofte bæltet, med lynlås. I begge sider er der en lomme til evt drikke dunk. Der er en større mesh lomme bag på sækken, som også kan strammes ind. Den skal nok blive handy til større ting der skal bruges i hverdagen. Igen glæder jeg mig til at afprøve sækken mere.
Sækken er for længst testet i Skotland og DK. Som altid en fantastisk sæk fra Osprey, de fejler aldrig. Alt i alt sidder sækken som næsten en jakke, den former sig perfekt efter kroppen. Igen kan jeg kun anbefale Osprey sække, og med deres 3 liters drikkeblære kan de lange ture bare komme an!