Så blev det tid til en lille herretur. Har set at de har lavet shelters oppe i Ulsted, ved noget der hedder Døll. Så da begge herrer er fra Ulsted var det jo nærliggende at tage derop og prøve dem af. Da vi ankom i bil havde vi alskens luksus med, såsom puder tallerkener og kaffekværn. Aftenen forløb med øl, vin, pølser samt snakken om barndommen i Ulsted. Rigtig lækker tur. Jeg er desværre kommet helt ud af trit med at sove på liggeunderlag, så natten blev kort og hård for mig. Men alt i alt en hyggelig tur, og jeg har mod på mere.