Så er det vist blevet tid for at indvie læserne i mine planer for vinterens mc udskejelser. Jeg vil starte med at skrælle alle kåbedele af vifferen. Jeg glæder mig helt vildt til at få kigget på hvormeget der skal lappes sammen. Jeg vil bruge det hundedyre Plastofix fra Berner. Jeg håber min erfaring med at lappe kajakker sammen kommer mig til hjælp. Alle skruer skal puttes i små poser med deres nøjagtige position, så jeg har en teoretisk chance for at få den samlet igen. En af mine venner har et vingrack jeg kan købe billigt, så det skal der også kigges på. Ellers kommer tiden til at gå med at skifte alle væskerne, og filtrene, samt tændrørene på den nye maskine. Det er desværre ikke så ligetil. Tanken skal afmonteres, men hvad, det skal den jo alligevel når den skal lakeres om. Det bliver stort. Min datter har lovet mig at hjælpe mig med de mange gøremål. Bare tanken om vi skal hjælpes ad gør mig glad.

Den gamle Honda skal selvfølgelig også serviceres, men det kommer til at beløbe sig til olie, filter, og nye tændrør.

Jeg vil holde mine læserre op to date med km tællere på begge mc, og med billeder at fremskridtet med den nye mc´s resturering. På gensyn.