Så er det blevet tid til at skrive lidt om vores tur til Disney Park Paris, og turen til Paris. Egenligt skulle der ikke skrives om en sådan tur her, men efterhånden skriver jeg om alle mine rejser her.

Vi kørte mandag d. 3-9 klokken 17.30. Femten og en halv time senere var vi ved New Port Bay Hotel. Tak for kaffe, jeg skal aldrig køre så langt igen, godt flyveren er opfundet. Men efter den laaange køretur var det dejligt at få strukket benene. Vi fik vores værelse, billetter, spisebilleter og deslige med det samme. Man mærker tydeligt at det er noget de er vant til. Så gik vi over i Disney parken, og stillede os i den første af mange køer, til en rundtur med et lille tog. Der fik man et godt overblik over hvor stot det egentligt er. Vi lærte også hurtigt at man ikke bare prøver noget, man stiller sig i kø! Jeg har aldrig set så mange butikker på et sted, og med det samme tema. Og alle stederne var der fyldt med mennesker. For mit vedkomne var jeg noget bange for at madkøen ville være lige så lang, men der blev jeg heldigvis glædeligt overrasket. Men vi fik set det vi gerne ville, og prøvet en del forlystelser. Nogen af dem mere skræmmende end andre. En stor ting var det stuntshow vi var blevet anbefalet. Vi så også et wild west show der var ret imponerende. Og så så vi en masse butikker indefra, og mange af dem flere gange.

Den sidste dag dernede havde vi købt en tur til Paris, med tur på Seinen, og op i Eiffel tårnet. Mange af de bygninger vi havde hørt om i bussen fik vi også at se fra Seinen. Desværre er der på sådan en tur begrænset tid til at nyde og studere de mange spændende bygningsværker. Vi var også under Louvre, hvor der var en snes specialbutikker, som vi også lige skulle snuse til. Heldigvis uden Walt Disney tema. Den store finale var så turen i Eiffel tårnet. Hold da op det er højt. Vi suste lige op i toppen da der jo var begrænset tid inden vi skulle med bussen tilbage, men vi fik et rigtig godt vue over Paris. Så tog vi elevatoren ned til anden etage igen, men der var der rod i den videre fragt, så vi valgte at tag trapperne de sidst 115 meter ned. Det var flot. Der kunne vi rigtig se konstruktionen. Og som en bonus fik vi set første etage, som mange bare suser forbi.

Så det var et efterhånden oplevelses mættet trekløver der gik i seng inden lørdagens hjemtur hvor vi glædede os til at se de lande vi kørte igennem. Selve turen var uden de store begivenheder pånær en times kø i Frankrig. Vi snuppede en overnatning i Handewitt på billig hotel, der sov vi på nok Tysklands dårligste madrasser. Men så kunne vi jo lige fylde lageret op med lidt øl og vand.

Som en sidebemærkning kan det nævnes at vi hentede en meget hæs Rottweiler på dyreinternatet.

Jeg kan kun anbefale at prøve Disney, og tage det for hvad det er, og væbne sig med tålmodighed. Paris, der håber jeg engang at komme til igen. Og det blvier med flyver, og masser af tid til at studere byen.