Finn R Madsen havde kaldt til tur op til Ny Mølle Bæk, et smukt område i omegnen til Brønderslev. En små 10 gutter og gut-inder var mødt op klokken fem på stationen. Vi kørte direkte til Brønderslev af motorvejen. Derefter en smuk tur igennem omegnen til Ny Mølle Bæk, hvor der blev holdt en lille pause. Så kørte vi af smukke småveje op til Hammer bakker i nærheden af Vestbjerg. Hvor Ghita og Finn´s smukke fritidshus ligger. Et smukt lille hus i utrolig smukke omgivelser. Hvis ikke det var nok, havde de bygget et hyggeligt shelter på “bakken” af grunden. Værterne bød på alt godt fra bålet, og kurven: Pølser og brød med det hele. Dertil øl eller vand efter eget valg. Desserten var en bål klassikker. Marshmellows med Mariekiks. For nogle var det første gang de stiftede bekendskab med denne delikatesse. Efter middagen var der kaffe og småkager. Det blev også til en times tid med sludderen om alt mellem himmel og jord. Da det var tid til at trille hjem blev folks evner på sand og jordkørsel sat på prøve. Jeg fandt personligt ud af at hovmod står for fald.
Alt i alt blev det til en tur på 100 km. Som en god sidegevinst blev jeg tilbudt en motorcykel, som jeg så endte med at købe. Jeg glæder mig til at skrive alt om den når vi har ordnet papirene.
Vi ses derude.