Den 26. maj gik turen til Løgstør til handelstandsforeningens Løgstørtræf. Vi startede ud fra stationen (BCA) kl. 9.00. Vi var 10 cykler. Ved ti-tiden rullede vi ind i Løgstør. Denne gang ikke til rundstykker, men franskbrød. Grundet den store tilslutning var de rendt tør for rundstykker. Vi overlevede. Efter at have sparket dæk, og beundret diverse biler. Så blev det tid til den vanlige tur i det Vesthimmerlandske. Flot som sædvanligt. Billedet nedenunder stammer fra turen. Den bredskuldrede herre der står med ryggen til er: Steffen Hansen. Da vi så nåede Løgstør samledes vi nede på havnen til øl og pølser. Og der blev også tid til en lille is. Derefter trillede vi hjem, turen gik over Gjøl dæmningen. Det var en skøn tur igen igen, og igen med fantastisk vejr. Tak til alle der var med. På den lidt kedelige side kan det nævnes at mit dythorn faldt af, og mit speedometer krakkede også. Fejlen mangler stadig at blive fundet.

Jeg håber jeg har fri, og vejret er godt til næste års Løgstørtræf.

Det blev til 181 km.