Lige en kort opdatering fra turen i Holland. Fra d. 21 til d. 28 april.
Lørdag startede første dag med at se et optog udenfor Amsterdam.
Søndag gik turen til Keukenhof. En kæmpe blomsterpark med flere millioner tulipaner, samt en masse andre blomster, og diverse udstillinger.
Mandag gik turen til Artis zoo. Et fantastisk sted, man ikke kunne se var over 100 år.
Tirsdag turbåd, tortur museum, flydende blomstermarked. Og en fed frokost på Hard Rock Cafe.
Onsdag Så skulle vi på det legendariske Madam Tussoad´s vokskabinet. En mindre skuffelse, men hvad. Det var noget mindre end vi havde troet. Så så vi det royale palads udefra. det stod i nogen kontrast til de mange coffee shops.
Torsdag kørte vi ud til Leiden, til noget der hedder Corpus. En interaktiv rejse indeni kroppen. Meget fornøjeligt. Det blev også til en ose tur i Leiden. Kenni og jeg tog ind til Amsterdam efter aftensmaden for at studere Red Light District. En smuk turist fælde.
Fredag tog vi til et ostemarked i Alkmaar. Der kan man se hvordan de løb rundt med ostene, og vejede dem inden de blev solgt. Det var ikke det store show. Men efter en fantastisk pizza på en Italiensk resturant, skulle vi ud på kanal rundfart. Det blev en gymnastisk tur under 20 forskellige broer. Hvoraf nogle var så lave vi måtte ud af sæderne og ned på gulvet. Skægt.
Lørdag gik med at pakke, og ose rundt i lufthavnen efter de sidste souvenirs. Flyturen hjem tog under en time.
En dejlig tur, hvor man desværre ikke kan komme ind på alle de dejlige ting der skete. Eugene vores flinke og dygtige bartender på hotellet. Den dejlige morgen buffet. Den lækre pool med tilhørende spa og trænningsrum. De gode steder vi spiste. Den dejlige Ford Galaxy mor havde lejet hele ugen.
Kommer i nogensinde til Holland, må i aldrig være bange for at booke jer ind på Crown plaza i Hoopdorf.